På parkeringspladsen ventede de festligt pyntede studentervogne, mens de nye stolte studenter og deres familier var samlet i idrætshallen til dimissionen.
Først var der fællessang og efterfølgende taler af rektor Thomas Jørgensen, årets elevtaler og afgående elevrådsformand Benedikte Alberg Kloth.
I skolens kantine var der storskærm med direkte transmission fra hallen, så flere pårørende kunne følge med, inden de glade studenter strømmede ud i vognene, som trillede videre ud i sommerlandet.