Lokalpolitik er ikke kun for gamle mænd
Valg-unge-KV13.jpg
Josefine Vilvig Andersen (SF), Özcan Kizilkaya (S) og Muhammad Ali Abbasi (Enhl.).
KV13 Unge kandidater laver video for at få flere unge stemt ind i kommunalbestyrelsen.

I sidste uge lavede tre unge lokale politikere, der alle stiller op til kommunalbestyrelsen for hver deres parti, en video i fællesskab med håbet om at få flere unge valgt ind i kommunalbestyrelsen.

»Vi håber på at videoen vil være med til at gøre, at der i næste valgperiode vil blive valgt flere unge ind i vores kommunalbestyrelse,« siger Özcan Kizilkaya fra Socialdemokraterne.

SF’s Josefine Vilvig Andersen sidder allerede i kommunalbestyrelsen. Hun siger:

»En kommunalbestyrelse skal helst repræsentere befolkningen, også når det handler om alderen, og lige nu er gennemsnitsalderen i kommunalbestyrelsen alt for høj.«

»Som ung har man lettere ved at tale de unges sag, ikke alene fordi man har personlig erfaring, men også fordi man har et yngre netværk og derfor bedre kan være et rigtigt talerør og ikke bare endnu en politiker, som mener at vide, hvad ’de unge’ har brug for,« siger Muhammad Ali Abbasi fra Enhedslisten.

Du kan se videoen her:Stem Ungt

De unge kandidater, der ellers stiller op i kommunen, blev også tilbudt at deltage men kunne desværre ikke.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

2 kommentarer om “Lokalpolitik er ikke kun for gamle mænd”

  1. Klaes siger:

    Det var da en fantastisk nyhed – hvis den så bare lige kunne krydres op med et link til videoen, ville det bare være lige i skabet! Godt arbejde :S

    1. Mia Thomsen siger:

      Du har helt ret Klaes.
      Der er nu linket til videoen.
      Vh. Mia Thomsen, journalist, Ballerup Bladet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *