Martin Gredals sankthans-tale
sankt_hans_skovlunde_20.jpg
Martin Gredal holdt talen ved sankthansbålet i Skovlunde Bypark. Foto: Flemming Schiller
tale Skovlundes skoleleder Martin Gredal holdt sankthans-talen i Skovlunde Bypark. Vi har fået lov at lægge den på vores hjemmeside, så alle kan læse med:

Tak fordi jeg må komme!

I forbindelse med at der kommer en ny skolestruktur vil der igen være en skole i Skovlunde, der hedder Skovlunde Skole. Men hvad er Skovlunde Skole, hvad har den stået for og hvad står den for? For at svare på dette har jeg valgt at fortælle historien om Skovlunde Skole, med udgangspunkt i fortiden og i fremtiden. For som Kierkegaard sagde: Livet leves forlæns, men forstås baglæns.

Jeg har inddelt historien i tre perioder, svarende til de tre geografiske placeringer Skovlunde Skole har haft. Vi starter i den gamle bydel, fortsætter til skolen på Torvevej og ender med den nye distriktsskole i Skovlunde. Omdrejningspunktet for historien vil være at fortælle lidt om periodens historie og om det dannelsessyn, der var på den tid.

Skovlunde Skole – en historisk og dannelsesmæssig rejse

1.   Den gamle Skovlunde Skole fra 1884

Historien starter den 2. september 1884, hvor den dengang ”nye” Skovlunde Skole blev indviet efter den gamle skolebygning med stråtag og lervægge var blevet revet ned. Der var 1 lærer som boede i den ene ende af huset mens der var skolestue i den anden ende. Der var kun to klasser i skolen, ”lille klassen” og ”store klassen”, og der gik omkring 30 børn i skolen. Børnene i ”store klassen” gik i skole om formiddagen, mens børnene i ”lille klassen” gik i skole om eftermiddagen. De fleste af børnene gik kun et år i ”lille klassen”, da mange af dem havde lært at læse og skrive, før de kom i skole. Derefter gik de seks år i ”store klasse”, hvor eleverne lærte at regne, blive bedre til at skrive og læse, og lærte om den danske historie.

Dannelsesidealet på den tid var at indføre alle i det danske sprog og den danske historie, så man fik et nationalt fællesskab og en samhørighed i befolkningen. Det er også på den tid at midsommervisen, som vi skal synge senere, blev skrevet og det er tydeligt at nationalfølelsen er vigtig, når vi i indledningen af alle versene synger: ”Vi elsker vort land”

2.   Den Nye Skovlunde Skole på Torvevej

Den 11. Januar 1936 ophørte Skovlunde Skole i den gamle bydel med at fungere som skole og i stedet flyttede skolen til Torvevej. Den hed stadig Skovlunde Skole men nu var der to lærere til i alt tre klasser og omkring 60-70 børn. I perioden fra 1936 og frem voksede bydelen hurtigt og i 1962 var der ikke længere plads til alle elever i den, med tiden, udbyggede skole på Torvevej, der efterhånden talte omkring 400 elever og naturligvis også flere lærere. Derfor byggede man Lundebjergskolen i 1962 og Rosenlundskolen i 1966. Skovlunde Skole fortsatte dog med at eksistere som skole frem til 1991.

Dannelsesidealet i perioden frem til krisen i 1970’erne var præget af tanken om udviklingen af individets personlighed frem for tanken om nationalt fællesskab og samhørighed. I perioden handlede det om at opdrage den enkelte til at blive en ansvarlig og aktiv medborger i et demokratisk fællesskab, og man begyndte at tale om barnets alsidige udvikling og åndelige værdier. Skolens rolle ændrede karakter til at være et sted, hvor eleven blev dannet til at realisere sig selv og samtidig påtage sig et ansvar for fællesskabet.

Fremkomsten af det nye dannelsesideal blev særlig tydelig i ungdomsoprøret, der var et oprør mod de gældende normer. Hvor man tidligere gik i fars og mors fodspor uden at stille spørgsmål skulle man nu til at realisere sig selv for at bidrage til samfundet på nye måder.

3.   Skovlunde Skole anno 2015

Fra 1991 og frem til 1. August 2015 har der ikke været en Skovlunde Skole i Skovlunde. Men efter sommerferien genopstår Skovlunde Skole, nu som én skole med to skoleafdelinger. En afdeling, der kommer til at hedde Afdeling Nord (tidligere Lundebjerg) og en afdeling som kommer til at hedde Afdeling Syd (Tidligere Rosenlund). Den nye Skovlunde Skole kommer til at rumme ca. 1300 elever, og har således 4300% flere børn end i 1884.

Dannelsesidealet har siden 1970’erne fokuseret mere og mere på at sætte individet i centrum og placere fællesskabet som noget sekundært. Det har handlet mere og mere om, at den enkelte skal dannes til at realisere sig selv ind i et arbejdsliv og ikke ind i et fællesskab. Fællesskabet opstår således fordi det kan bidrage til den enkeltes selvrealisering ind i et arbejdsliv og de fleste af os har nok stillet spørgsmålet: ”hvad skal du være når du er stor”, eller har indledt en samtale med: ”Hvad laver du så?”.

I forlængelse heraf er skolens opgave kommet til at handle om, at den enkelte får de rette færdigheder og kompetencer til at begå sig på arbejdsmarkedet. Lidt karikeret kan man sige, at der frem til nu har hersket og hersker en antagelsen om, at hvis bare man klare sig godt på arbejdsmarkedet, så bliver man et lykkeligt menneske. Tendensen har været at individets egeninteresse og selvrealisering sker gennem arbejdet og det er skolens opgave at fremme dette.

Dette dannelsesideal betyder, at vi har fået en skole, der fokuserer meget på præstationer. Det er ligesom om at dannelse er blevet lig med uddannelse, og at det i dag handler mere om karakterer end om karakteregenskaber.

Jeg tror ikke vi skal længere ud af den vej, hvor stress er blevet en ny folkesygdom, og hvor vi tit føler os utilstrækkelige når vi kigger i blade, er på facebook, instagram eller andet, og ser alt det de andre gør og har gjort. Vi måler os hele tiden med hinanden. Det handler ikke længere om at være normal, men om at leve op til idealet om perfekthed. Men det perfekte findes ikke, det er en illusion. Et ideal om perfekthed. Og vi skal passe på, at vi ikke kommer til at falde i fælden om at idealerne er det rigtige, men i stedet mærke efter, hvad vi selv mener er det rigtige.

Hvad bliver så skolens rolle i fremtiden? Hvis jeg skal svare på det spørgsmål, så handler det om, at vi med genfødslen af Skovlunde Skole skal vende tilbage til at fokusere på dannelse igen og supplere uddannelsessynet med et dannelsessyn. Men dannelse til hvad?

Nedenstående er mit bud på, hvad der kommer til at være brug for:

Fællesskaberne tilbage på dagsordenen!

At blive holdt af sådan som man er, og kunne skabe og indgå i lange, sunde, konfliktfyldte relationer er alt sammen noget, der sker i fællesskaber. børnene skal mærke, at der er nogle som holder af dem, og lære at konflikter ikke er af det onde – tværtimod.  Konflikter får os tættere sammen og skaber robuste mennesker, der bliver stående oprejst under stormvejr.

I dag måler vi succes i tid og mængder. Mit håb er, at vi i fremtiden måler succes på “impact” – vores evne til at kunne bidrage positivt i et fællesskab. Dygtige mennesker i fællesskaber tænker i helheder: de kan tage noget, som allerede er, tilføre det noget godt, og sende det videre til dem, der har behovet. Men de kan ikke gøre det alene!

Dyb social intelligens

Dyb social intelligens rummer empati, venskab, kærlighed, familie. Vores børn skal lære, at man sagtens kan skændes og blive gode venner igen. Ofte endda bedre venner end man var før, fordi man er kommet gennem krisen og ud på den anden side. De skal lære at venskaber er værd at kæmpe for. At en familie er noget af det vigtigste, man skal ud at skabe efter skolen, og at det er vigtigt og hulens svært at være et godt menneske i en verden, der er fyldt med fristelser og dilemmaer.

Forståelse for verden

Børn der fødes ind i verden i dag udvikler let et forhøjet energiniveau, en ekstremt veludviklet retfærdighedssans og en meget høj grad af empati. Forestil dig, at du tager den mest potente energikilde i verden, og fylder den i en vandbakkelse. De små kroppe er alt for skrøbelige til at kunne rumme al den viden, krige, fester, rejser, indtryk, forandringer og problemer som vælter ind over dem, fra den dag mor begynder at tage dem med på café. Løsningen er ikke at skærme dem. I stedet skal de lære at sortere, prioritere og være kritiske, men også at opleve glæden ved at redde nogen og noget, ved at være meget mere i naturen og ved at føle, at de mestrer noget, og at vi har brug for dem – at de gør en forskel for andre! Ingen kan redde alle – men alle kan redde en.

Og så skal de selvfølgelig også lære

Men lige så vigtigt bliver det at lære, hvordan man aflære og genlære. I en verden hvor forandringer hele tiden er et vilkår, er det ikke tilstrækkeligt kun at lære. Fremtidsforskere siger, at børn fremover vil få brug for flere forskellige uddannelser, have 3-4 forskellige karriereforløb, og i øvrigt selv skabe deres arbejde. I fremtiden så kommer vores børn altså til at genopfinde sig selv 3-4-5-6-7 gange gennem deres arbejdsliv. Spørg derfor ikke mere “og hvad skal du så være, når du bliver stor?”. Spørg “hvad vil du gerne være dygtig til, og hvem vil du gerne være det sammen med?”. Det er min påstand at fremtidens analfabeter ikke kun er dem, der ikke kan læse og skrive – det er også dem, der ikke kan lære, aflære og genlære.

Der er altså nok at tage fat på og jeg har høje ambitioner på jeres børns vegne. Men jeg kan ikke gøre det alene. Der er brug for de dygtige pædagoger, lærere og ledere som er i skolen – og så er der brug for forældrenes hjælp til at ruste børnene til fremtidens samfund. Det bliver spændende og der er meget at glæde sig til. Men det kan også være angstprovokerende at kigge ind i fremtiden. Hvis man kigger 10 år tilbage og forestiller sig, at der ikke var noget der hed iPhone, eller facebook eller instagram dengang, så får man et billede af, hvor hurtigt udviklingen går. Man kan altså hurtigt blive forpustet når man ser fremtiden i øjnene. Men lad os i stedet møde den med optimisme og tænde et lys. Ja, et helt bål, og lad os glæde os over det fællesskab vi har sammen her i dag.

Med disse ord vil jeg ønske jer alle en rigtig dejlig Sankt Hans aften og en rigtig god sommer.

 


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *