Tricktyve efterlyses i Ballerup
Døgnrapporten Fredag den 1. november klokken 12.52 anmeldte en 68-årig kvinde, at hun en time forinden havde været udsat for tricktyveri.

Hun befandt sig i parkeringskælderen under Føtex i Lautrupcentret, da en mand og en kvinde henvendte sig til hende. De bad om hjælp til at putte penge i en indkøbsvogn og forsvandt herefter.

Kvinden opdagede kort efter at hendes pung manglede. Tricktyvene beskrives som:

A: Kvinde, sydeuropæisk af udseende, 20-25 år, 160-165 cm høj og spinkel af bygning. Hun havde langt brunt hår og brune øjne. Hun var iført en sort jakke og talte engelsk.

B: Mand, sydeuropæisk af udseende, 23-27 år og ca. 180 cm høj. Han havde kort, sort, krøllet hår og brune øjne. Han var iført en mørk jakke og talte engelsk.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger i sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage til politikommissær Michael Liebst Sørensen på telefon 72 58 73 55, Lokalpolitiet, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *