Kommunen med langt de fleste ledere
Undersøgelse Borgmester Jesper Würtzen overrasket over, at Ballerup topper liste over kommuner med flest ledere.

Efter valget skal man i Ballerup Kommune finde ud af, om det virkelig er nødvendigt at have så mange ledere, som man har. Ballerup topper nemlig listen over kommuner med flest ledere i landet. Seks ledere pr. 1.000 borgere. I Middelfart har man det halve.

Opgørelsen er lavet af DR Nyheders Databaseredaktion. Tallet overrasker borgmester Jesper Würtzen, der på Facebook udtaler:

»Ballerup er den kommune i landet med flest ledere pr. indbyggere, viser en ny undersøgelse på DR. Det lyder af meget, og efter valget må vi kigge på, om vi bruger ressourcerne rigtigt. At have mange ledere er dog ikke et problem i sig selv. Da jeg var skoleleder, underviste jeg også i idræt samtidig, og sådan er der rigtig mange på vores institutioner, der både har ledelsesansvar og varetager opgaver i dagligdagen.«

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *