Ballerup-firma rodet ind i bestikkelsessag
atea-1.jpg
Atea i Ballerup er blevet rodet ind i en bestikkelsessag med tre medarbejdere, der angiveligt har bestukket offentligt ansatte. Foto: arkivfoto
penge Politiet har sigtet tre IT-ansatte, blandt andet fra Atea for bestikkelse af offentligt ansatte. Ateas ledelse tager kraftigt afstand fra bestikkelse.

For et par uger siden blev seks personer varetægtsfængslet i en sag om bestikkelse af offentligt ansatte. Blandt de varetægtsfængslede var tre ansatte i IT-firmaet Atea, der ligger i Ballerup.

Sigtelsen går på, at de tre ansatte, hvoraf de to ikke længere er ansat i Atea, skulle have oprettet en konto, hvor en del af omsætningen fra Region Sjælland blev sat ind. Der kunne de angiveligt korrupte medarbejdere i offentlige institutioner fra blandt andet Region Sjælland og Rigspolitiet bruge pengene til rejser og hoteller i ind- og udland.

Foreløbig har politiet opgjort værdien af rejser og andre ting til omkring 400.000 kroner.
I sigtelserne indgår en rejse til Dubai til omkring 80.000 kroner, som blev betalt af Atea og den ene af gæsterne i den rejse var en højtstående medarbejder i Rigspolitiet.

Ifølge ledelsen i Atea tager man kraftigt afstand fra bestikkelse og påpeger, at sagen drejer sig primært om tidligere ansatte i Atea.

Samtidig understreger ledelsen, at Atea ikke accepterer bestikkelse og at man hjælper med opklaringen så vidt det er muligt. I alt blev 15 personer anholdt og seks personer altså varetægtsfængslet. Fire er sigtet for at have bestukket offentligt ansatte og to er sigtet for at have modtaget bestikkelse.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *