Årets første studenter
stud.jpg
De første studenter hejste flaget på Borupgaard Gymnasium Foto: Flemming Schiller
huer Her er de første studenter fra kommunens ungdomsuddannelser:

første-hg-student-2015-(6)-copy

Tre 12-taller og årets første lilla hue

En jublende lykkelig Felicia Andresen nærmest sprang ud fra eksamenslokalet, efter hun lige havde modtaget topkarakteren 12 på hg-uddannelsen på CPH West i Ballerup. Dermed blev hun på flotteste vis den første hg-student i Ballerup, og hun blev da også fejret af et stort opbud af venner, familie og skoleledere.

»Jeg har bare været så nervøs til alle mine eksamener, at jeg nærmest har grædt, før jeg skulle ind. Men når jeg først har været inde, har jeg bare snakket løs, og så er det heldigvis gået rigtig godt. Jeg har fået 12 i alle mine tre afsluttende mundtlige eksamener,« siger Felicia, som fik huen med det lilla bånd sat på hovedet af sine stolte forældre.

Første-hhx-student-2015-(1)-copy

Tobias blev første handelsstudent

19-årige Tobias Juul Hansen fra Smørum blev første handelsstudent på CPH West i Ballerup.

»Jeg tror aldrig, jeg har været så nervøs, som til de her sidste mundtlige eksamener,« sagde Tobias, kort efter han havde fået sin sidste karakter.

Selvom han ikke er helt tilfreds med 4-tallet i faget afsætning, så er lettelsen stor, for nu er hhx-huen med det blå bånd erobret, og det samme det karaktergennemsnit, som kan få ham ind på drømmeuddannelsen finansøkonomi på CPH Business Academy.

første-htx'er

Ballerups første hue var teknisk

Htx i Ballerup vandt kapløbet om ‘årets første student’ i år. Tirsdag den 16. juni klokken 9.48 kom Aqib Hameed fra 3.c ud fra sin sidste eksamen i faget mekatronik. Her fik han hue på og kunne dermed gå sommerferien i møde som teknisk student.

Efter sommerferien har htx i Ballerup desuden fået nyt navn. Det ligger fortsat som en del af TEC på Telegrafvej, men hedder fra det nye skoleår ’H.C. Ørsted Gymnasiet Ballerup’.

1_studenter_borupgård_5-copy

Studenter med topkarakterer

På Borupgaard Gymnasium tog de hul på de afsluttende studentereksamener mandag den 22. juni. Klokken 8.48 præcis kom de tre første huer på hovederne af Jakob Emil Rasmussen som fik 10, Maria Düsterdich Hansen som fik 12 og Natascha Mandana Grave som også fik 12. De var alle tre til eksamen i religion og efterfølgende sørgede de sammen med rektor Thomas Jørgensen for at sende Dannebrog til top i skolens flagstang, som det er traditionen for gymnasiets første studenter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *