Golfdamer i ilden
Golf Anden matchweekend for Hjortesprings Elite damer bød på både godt og skidt.

Dame 1 spillede deres tredje og fjerde kamp i Santander Elitedivisionen. Den første mod et andet oprykkerhold Køge, som på papiret skulle være til at vinde over, men det blev alligevel lidt spændende til sidst. En føring på 4-0 efter morgenens foursomes var ellers en perfekt start for Hjortesprings damer, men med to hurtige nederlag i singlerne stod det lige 4-4. Heldigvis vandt de sidste to singler og vandt samlet 8-4.

Anden kamp var en noget sværere opgave ude mod Hillerød, som har været i slutspillet mange gange. Efter foursomes var det lige 2-2, men desværre vandt Hjortespring kun én single og tabte samlet 8-4.

Hjortespring ligger på en tredje plads og har en udekamp mod Køge og hjemmekamp mod Smørum tilbage. Damerne skal ’’kun’’ bruge et point mod Køge for at sikre sig endnu en sæson i den bedste række i landet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *