Svar til Venstre om boldbanehegn
debat Kære Christian Skjæran. For mig kommer borgernes sikkerhed altid først, lad der ikke herske tvivl om det.

I Ballerup Bladet kræver du et hegn sat op ved boldbanen ud til Skovvej. Du stiller spørgsmål omkring årsagen til at jeg synes at det er en dårlig ide og mener ikke at jeg lytter til borgerne og at jeg måske har siddet så længe i stolen at jeg har glemt at lytte.

Jeg kan fortælle dig at jeg altid lytter og jeg vil også love dig at jeg aldrig vil glemme den del af mit politiske liv.

Når jeg synes at det er en skidt idé, så er det fordi jeg tror at det vil give en falsk sikkerhed, jeg er bange for at bolde alligevel vil ende på Skovvej og så er vi lige vidt. Forestil dig så at der sker en ulykke og vi har lovet sikkerhed? Det vil jeg simpelthen ikke stå på mål for.

Jeg vil langt hellere finde en anden og langt mere holdbar løsning, det kunne være nedsat hastighed, hævet flade og noget opmærksomhed på at der er legende børn… Vi arbejder på et sådan forslag. Det betyder naturligvis ikke at hegnet ikke kan komme op hvis der dukker bedre argumenter op og der i øvrigt er flertal for det,

Når der er hegn ved golfbanen så har det ikke noget med Ballerup at gøre, så det vil jeg ikke kommentere på.

Hvad angår den grønne kile så vil jeg til stadighed arbejde for at holde den fri for byggerier og hegn så vidt det er muligt, men selvfølgelig kommer børns sikkerhed og tryghed altid først.

Jeg synes i øvrigt at det er glædeligt at du og Venstre vil være med til at bruge penge på at trafiksikre en beboerklubs aktiviteter, det kan vi jo sagtens få god brug for andre steder.

1 kommentar om “Svar til Venstre om boldbanehegn”

  1. Martin Edens siger:

    Hvorfor laver man så ikke et grønt hegn ? Ex. planter tætte og høje træer/buske ? Så får man skærmet af overfor vildfarne bolde, mens man samtidigt fastholder den grønne kile.
    Dog skal man stadigvæk sikre at eventuelle unger som skal hente en bold, ikke bare pisker igennem det grønne hegn og ud på cykelsti og kørebane.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *