Ballerups mange mestre blev hyldet
dk_mestre_12-copy1.jpg
Det sidste år har budt på mange danmarksmesterskaber for de lokale idrætsfolk. Onsdag var de samlet til middag med kommunalbestyrelsen på rådhuset. Foto: Flemming Schiller
reception En stor del af de flere end 100 lokale sportsfolk, der har erhvervet titlen som danmarksmester i denne sæson, var samlet på Rådhuset til hyldest og hygge.

Onsdag aften i sidste uge myldrede det ind med mennesker på Ballerup Rådhus. Mange havde iført sig sportstrøjer med klubnavn og logo på – aftenen var nemlig afsat til hyldest af kommunens mange dygtige sportsfolk, der i løbet af sæsonen år har erhvervet sig den stolte titel ’danmarksmester’.

Galleri: Billeder fra receptionen

Flere end 100 idrætsudøvere fra de lokale foreninger har hentet DM-guld, og af disse var 73 mødt op på rådhuset, hvor borgmester Jesper Würtzen tog imod og lykønskede hver og én.

Det er en fast tradition i Ballerup, at kommunalbestyrelsen inviterer alle danmarksmestrene til fællesmiddag på rådhuset. Og i år var ni foreninger repræsenteret: Ballerup Handicap Idræts Club, Kofukan Karate, Ballerup Atletik Klub, Ballerup Orienterings Klub, DBC, BMS Basket, Ballerup Gymnastikforening, Ballerup Skytteforening og Svømmeklubben Triton.

Otte år og mester

Efter velkomst og fællesfotografering var der dækket op i rådhusets kantine med lækker mad til alle gæsterne.

Blandt de mange mestre var to hold fra BMS Basket, der ikke bare er danske mestre – men også nordiske mestre. Aftenens yngste deltager var 8-årige Silas Thomsen fra Kofukan Karate, der også var den yngste danske mester i karateklubbens 24 års historie.

Ud over hyldest, hygge og en dejlig middag blev de ni idrætsforeninger belønnet med 500 kroner hver.

Her er mestrene

 

Ballerup Handicap Idræts Club
Maria og Daniel Laursen – Nordiske mestre guld på hold
Daniel Solkær, Søren Nielsen, Michael Eriksen i 2014 – DM guld på hold
Jesper Bræck, Julie Breindal og Elsa Mortensen i 2015 – DM guld på hold
Maria Laursen og Henrik Woffinden – DM individuelt guld
Daniel Laursen og Nikolaj Trolle – DM guld i parturnering

Kofukan Karate
Silas Thomsen dansk mester. Silas er 8 år og den yngste danske mester i klubbens 24 års historie.

Ballerup Atletik Klub
Rebecca Nielsen og Birgit Klaproth – Kapgang
Oliver Durafour, Caroline Rannes og Andreas Rønning – Stangspring
Lukas Bredo – 60 m
Ann Ipsen – 200 m
Per Christiansen – 5000 m
Uffe Jensen – Hammerkast
Henrik Jørgensen – 10.000 meter bane og 5. 000 m
Knud R. Andersen – 4 km cross, Halvmaraton og 5.000 m

Ballerup Orienterings Klub
Finn Johannsen, dansk mester i mountainbike-orientering på den lange distance i klassen for Herrer over 50 år.
Siri Klausen, Charlotte Grauert og Annette Bonde, danske mestre i stafet-orientering i klassen for Damer over 50 år.
Kirsten Truelsen, dansk mester i orientering på lang distance i klassen for Damer over 75 år.

Dansk Bicycle Club (DBC)
(10 danske mestre deltog ikke på grund af træningslejr og DCU arrangementer)
Sebastian Hartvigsen – Samlet mester i banecykling for H30 ryttere
Henrik Scharling – Dansk mester i sprint for eliten
Malthe Munch – U15 mester i disciplinen parløb
Martin Frank – U19 Sprint

BMS Basket
U19 dameholdet har vundet følgende: DM 2015, NM 2015 og Pokal 2014/15
U14 drengene vand DM 2014, NM 2015, Pokal 2014/15
Ballerup Gymnastikforening
(1 dansk mester deltog ikke: Dana El-Hakim, 8 år, blevet dansk mester i rytmisk sports gymnastik individuel, mini)
Alberte Scheel, Emilie Nejsum Madsen, Emilie Porsman, Natasja Bergsbo Nielsen, Nathalie Kloth og Sheila Schalburg – Rytmisk sportsgymnastik, junior
Ballerup Skytteforening
Alexander Petersen har vundet DM 300 m i klasserne U13 og U15 og desuden deltaget på det Landsdelshold der vandt DM på 300 m
Marcus G. Poulsen vandt 25 m finpistol i juniorklassen og var desuden med på det Landsdelshold der vandt 25 m standardpistol og 25 m finpistol for Ungdom
Anders Sode vandt Åben Klasse 1 på 15 m luftriffel
Stefan Dahl-Nielsen vandt Åben Klasse 1 på 15 m riffel kaliber 22
Peter B. Frandsen vandt Åben Klasse 2 på 15 m pistol
Mads Hansen og Peter Hansen var med til at vinde Landsdelsholdkonkurrencen på 200 m riffel for seniorer
Anders Sode, Stefan Dahl-Nielsen og Poul Kristensen var med til at vinde Landsdelsholdkonkurrencen på 50 m riffel for seniorer
Jan Guldbrandsen og Jonas Ø. Larsen var med til at vinde landsdelsholdkonkurrencen på 25 m finpistol for seniorer.

Svømmeklubben Triton
(2 danske mester deltog ikke: Louise Møller Jensen 2 danske seniormesterskaber på Åbent vand (OL disciplin) på hhv. 5 og 10 km)
Kristian Munk Nielsen guld i 1500 m fri
Jesper Waterval har vundet 8 x guld – 50 m ryg, 100 m ryg, 200 m ryg, 100 m medley, 200 m medley, 400 m medley, 100 m butterfly og 200 m butterfly
Katja Kousgaard guld i 100 m medley
Katrine B. Hansen dobbelt dansk junior mester i 200 m & 400 m medley på kortbane, og Nordisk juniormester i 400 m medley
Johan Müller – nordisk årgangsmester på 200 m butterfly


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *