Lad os få flere letbaner, ikke motorveje
Debat Nu åbner forlængelsen af frederiksundsmotorvejen så, og forståeligt er der mange der er glade og forventningsfulde.

Desværre er det let at forudse hvad der kommer til at ske. Det samme som vi så på motorring 3 og som man ser alle steder hvor man bygger nye motorveje: De skaber bare mere trafik, og det varer ikke længe før også den nye motorvej vil sande til efterhånden som flere og flere tager bilen ind mod København.

Løsningen er ikke flere veje, som skærer vores natur op i mindre bidder, og som dækker hele Nordsjælland med et støjtæppe fra den konstante trafik.

Vi skal i stedet have mere og bedre kollektiv transport. Hyppigere afgange på S-togsnettet og flere letbaner, for eksempel på Ring 4 som vil kunne betjene Lautrupparken, både til glæde for dem der arbejder der, og for de studerende på DTU som skal fra Ballerup Campus til Lyngby Campus. Der mangler bedre forbindelser på tværs, så lad os bruge pengene der, fremfor på mere asfalt.

1 kommentar om “Lad os få flere letbaner, ikke motorveje”

  1. Martin jensen siger:

    Meget enig Jens
    Det er af den almindelige opfattelse af flere motorveje løser trafik problemerne .
    Det er ikke tilfældet ,fordi der bliver flere og flere biler på vejene .
    Politisk gælder det om at få danskerne over i bilerne ,for ville man have dem over i den kolliktive trafik havde man forlængst fået udbygget jernbane nettet.
    Forureningen fra privatbilismen og fra lastbilerne er stærkt stigende i Danmark af den simple grund ,at der bliver flere køretøjer på vejene .
    Det meste af gods transporten på skinner er væk ,og flyttet over på lastbiler.
    Havde man udbygget jernbane nettet fra Frederiksund med hurtigtog til København ,havde
    det været mere visionært.
    Nu har man ødelagt endnu et natur område ,med en gang asfalt.
    Man er dog kun kommet til Smørum ,der er et pænt stykke vej til Frederiksund .
    Omkostningerne til alle de vejanlæg er så store ,at der er gået stemmer i det.
    Kan man foreslå en motorvej og få det igennen ,er man en helt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *