Til læge uden dankort
Debat I Danmark har alle ret til gratis ydelser i vores sundhedsvæsen.

Man kan i dag være sikker på at kunne blive behandlet hos lægen, hvis man er syg, uden at man skal finde dankortet frem.

Men står det til Venstre, skal den tryghed afvikles. Venstrefolk har nemlig ad flere omgange foreslået brugerbetaling på helt basale kernevelfærdsydelser som eksempelvis lægebesøg for til gengæld at kunne sætte tandlægeregningen ned.

Men nye beregninger fra sundhedsministeriet viser, at det vil have store økonomiske konsekvenser for især børnefamilier og ældre.

Helt konkret vil et gebyr på lægebesøg på 200 kroner betyde, at en gennemsnitlig børnefamilie med to børn få en årlig udgift til lægen på 2.209 kr.

Til gengæld sparer familien kun 1.299 kr. på tandlægebesøg, hvis man bruger pengene fra lægen på at sætte tandlægeregningen ned. Det betyder altså en årlig ekstraudgift for familien på 910 kr.

Alene i Ballerup bor der 2.490 familier med to børn, der potentielt vil blive berørt af Venstres brugerbetaling. En årlig ekstraudgift på 910 kr. er rigtig mange penge i de fleste familier.

Det kan godt være, at det er småpenge for Venstre, men i vores verden er det ikke ligegyldigt. Og det vil måske betyde, at nogle familier helt lader være med at gå til lægen, selv om de har brug for det.

Forkortet, red.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *