Ros til lærere, skolepædagoger og klubpædagoger
Debat Et skoleår er ved at rinde ud, det første skoleår i den nye meget udskældte reform.

Medierne er fyldt med artikler, debatindlæg og indslag, der handler om hvor skidt det er for eleverne, for lærer og ikke mindst pædagoger som er tvunget ind i en ny rolle, men er det nu så skidt?

Som mor til to drenge i 7. klasse og 2. klasse på to forskellige skoler i Ballerup, er skolereformen blevet oplevet ud fra forskellige vinkler, for der er forskel på indskoling og udskoling. Ikke alt har været godt, men det var vel egentlig forventet, intet lykkedes første gang.

Overvejende set er jeg dog yderst tilfreds med den udbytte mine drenge har fået. Jeg er nemlig ikke i tvivl om at mine drenge er blevet positivt udfordret, så de er blevet det bedste de kan.

Tilbud om lektiecafe/fagligfordybelse har i udskolingsregi budt på minikursus i grammatik, kommasætning, matematik og andre flere spændende områder. Dette har givet min dreng en mulighed for at arbejde intensivt med at gøre sig endnu bedre, så han er rustet mod målet at blive det bedste han kan.

Indskolingen har budt på ansvar for egen læring i et begrænset indfang. Miniværksteder hvor der er mulighed for at optimere sig indenfor et særligt område i for eksempel matematik eller dansk.

Drivkraften er læring og mulighed for at blive det bedste man kan. Det er da i mine øjne som forældre en oplagt mulighed for at hjælpe vores børn til at tilegne sig kompetencer de skal bruge resten af livet, for der findes ingen uddannelse eller job, hvor man jo ikke selv har ansvar for egen læring og udvikling.

Jeg tror ikke der er mange mennesker der går på job og tænker det er andres ansvar at sørge for udvikling og læring.

Skolepædagogerne er kommet med i skolen – hvad skal de dog der?
Jamen giver det ikke sig selv. Læreren sørger for at mine drenge bliver til noget, men skolepædagoger og klubpædagoger hjælper og støtter op om at mine drenge og deres klassekammerater bliver til nogen. Det er da logik for burhøns at for at blive til noget skal man været nogen!

Et andet udskældt område har været lektier – hvem har lovet at eleverne skulle være lektierfri! Hvad er problemet med lektier – færdiggørelseslektier er jo en nødvendighed.

For mig som forældre handler det mere om skolernes holdninger til lektier- de kunne måske spørge sig selv: »Hvis lektier er svaret – hvad er så spørgsmålet?«

Måske skulle vi se reformen som et ægteskab, det handler om tid, kompromis, udvikling, respekt og hårdt arbejde….

Så tusind tak til alle de dygtige lærer, skolepædagoger og klubpædagoger på Rosenlundskolen og Hedegårdsskolen, fordi I hjælper mine børn med at blive det bedste de kan. Det er dejligt at mærke, at trods nye arbejdstidsregler og andre forhindringer, så klarer I det fint.

Jeg glæder mig til at se hvad det næste år bringer af forbedringer og optimeringer i forhold til det første år og I må til hver en tid låne mine drenge til formålet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *