Dansk løn til dansk arbejde
Debat Det nytter ikke noget, at man kan komme fra udlandet og arbejde i Danmark til meget lavere løn end danskere som bor her, det er unfair konkurrence. Man er nødt til at sikre, at det arbejde som udføres er på danske vilkår.

Ingen kan arbejde og leve for de lave lønninger, som nogle udenlandske arbejder har – 40 kroner i timen det er simpelhen for dårligt, det er med til at smadre det velfærdssamfund vi lever i.

Dertil kommer det systematiske pres man byder dem som lange arbejdsdage – nogle som er helt oppe på 50-60 timer om uge uden merbetaling – den går ikke, der må og skal lægges pres på arbejdsgiverne for at ændre dette.

Forskellen på hvem der vil have dette blev klart trukket op på sidste kommunalbestyrelses møde. Her mente både Venstre og Konservative at løndumping er ok.

Godt jeg er blevet socialdemokrat, for her har vi kæmpet med vores lokale folketingskandidat Mette Frederiksen i spidsen – mod løndumping!

4 kommentarer om “Dansk løn til dansk arbejde”

  1. Martin Edens siger:

    Jack,
    jeg tror ikke at der er nogen der er voldsomt uenige med dig i dine synspunkter omkring arbejdstid og aflønning, men er det en kommunal kamp eller en politisk kamp.
    Som jeg har læst referatet fra byrådsmødet, så var det som V og C stejlede overfor, at man fra kommunens side skulle føre fagforeningskampe mod private virksomheder. Ikke at de var uenige i problematikken ifm. lønforhold.

  2. Karsten Kriegel siger:

    Helt enig Martin Edens.

    Kommunen har travlt med hele tiden at blande sig i ting, som ligger uden for kommunens regi, såsom arbejdsmarkedspolitik, energipolitik osv.

    Der burde være nok at gøre med at kommunens egne problemer.

  3. Per Mortensen siger:

    Ahh Martin det er vist sandhed med modifikationer.
    Da Borgmester Jesper Wurtzen spurgte Venstre og Konservativev om en Månedsløn på 8300 kr før skat var ok . Her i Danmark på fuldtid.
    Var der larmende tavshed fra VC.
    Ydermere uddybede Venstres formand, der var ingen der tvang nogen, til at arbejde til den løn.
    Underforstået vis nogen ville arbejde for 40 kr her i kommunen.
    Ville Venstre og Konservative ikke stille sig i vejen for det.

  4. Martin Edens siger:

    Per,
    uanset hvad, så er det ikke byrådets område at drive fagforeningspolitik, det er fagforeningens område.
    Som nævnt, uagtet om man synes om Ryanair’s tilgang eller ej, så skal man fastholde rollefordelingen mellem byråd og byrødder. Byrådet skal værne om kommunen, byrødderne om deres vælgeres interesser. Så når kommunen går ud og gør dette til en kommunal sag, så fejler de deres oplæg.
    De enkelte byrødder skal med glæde kunne fremføre deres egne synspunkter, men så skal de gøre det i eget navn og ikke i kommunens.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *