Skifergas-brev er symbolpolitik
debat ”Nogle gange må man tage sig til hovedet”. Sådan slutter Charlotte Holtermann sit læserbrev i Ballerup Bladet angående postyret om skifergas.

Dette udsagn kan også passende bruges til at beskrive det øvrige indhold af hendes brev, hvori hun blandt andet beskylder Det Konservative Folkeparti i Ballerup for ikke at bakke op om et brev til Miljøministeren.

Det er ikke en kommunal opgave at drive arbejdsmarkedspolitik (sagen om Ryanair) eller i dette tilfælde energipolitik.

Regeringen har givet tilladelse til de omtalte undersøgelser af skifergas og firmaet opererer i henhold hertil. Det er useriøst, hvis man som firma eller privatperson ikke kan stole på de tilladelser, som staten giver og disponere ud fra disse, fordi en eller flere kommuner blander sig.

Desuden foreligger der ikke en aktuel situation, hvor der skal søges efter skifergas i Ballerup Kommune. Så kommunens reaktion sker på baggrund af en fiktiv problemstilling. Firmaet har nemlig meddelt, at de stopper yderligere efterforskning i Nordsjælland.

Man er stadig i gang med at undersøge eventuelle konsekvenser ved udvindingen af skifergas og så længe disse undersøgelser ikke er afsluttede, er det alt for tidligt på forhånd at afskrive sig mulighederne for denne alternative energiform.

Så kommunens brev til Miljøministeren er altså både utidig og kan ikke betragtes som andet end populistisk symbolpolitik, som hverken vil gøre fra eller til.
Derfor kan Det Konservative Folkeparti i Ballerup ikke være med til denne panikreaktion.

2 kommentarer om “Skifergas-brev er symbolpolitik”

  1. jørgen flyr siger:

    Karsten Kriegel – i en ræke stater i USA har udvindeing af skifergas medført at de ikke længere har rent drikkevand. Men det undre mig ikke at du som en konsekvens heraf ser en fremtid vor vi skal køe vand på flasker, som i Frankrig, og at du mener erhvervslivet trænger til støtte til nye markeder. Det ville være mindre skadeligt, hvis de konservative i stedet kastede sig over forskning den dybe tallerken. Det ville øge chancere for at vi andre forsat an nyde den luksus at få rent vand ud af hanerne.

  2. jørgen flyr siger:

    Demonstration imod skifergasindvinding 4. juni kl 16.30 foran Christiansborg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *