Mere pengespild på Solvej
debat For en lille måneds tid siden skrev jeg et indlæg om energifrås på Solvej og på en institution på den anden side af banen.

Ugen efter blev indlægget bragt her i bladet, og til min storeoverraskelse var lyset slukket på institutionen og P-pladsen hos Aktivitetscenter Solvej dagen efter.

Ugen efter skrev en mand fra kommunen et pænt svar, hvor han opfordrer til at bruge kommunens app. Jeg har flere gange kontaktet kommunen på deres hjemmeside uden noget svar eller handling, Derfor brugte jeg Ballerup Bladet denne gang og med hurtig respons. Lyses blev slukket og det er det stadigvæk.

Med hensyn til Aktivtetscenter Solvej så er det stadigvæk slukket også om natten. Det undre mig da enhver Autoriseret el-installatør ville kunne løse dette problem med et astrologisk ur og et relæ.

Men problemet er åbentbart ikke så lige til. Kommunen har åbenbart fået dårligt vejledning også i denne sag.

Man har åbnet gavlen med en glasdør for at få lys ind på den indskudte etage eller er det en nødudgang? Naboen til gavlen er i hvert fald sat til offentlig beskuelse.

I forbindelse med ombygningen har man været nødt til at lave komfortventilation får at få et ordentlig indeklima, fint nok, luftindtag og afkast føres ud gennem facaden, med det til følge, at man nu har et støjforhold på 58-72 dB på fortovet uden for matriklen. Ventilationsanlægget kører også om aftenen, natten og i weekenden – med deraf støjgener for naboerne.

Taxa’er kører stadigvæk rundt på Solvej og kan ikke finde indgangen til Aktivitetscenteret, vi taler altså om handicappede mennesker, der skal ind i centeret i kørestol. Det er mig bekendt ikke gratis at kører i taxa.

Vi beboere på Solvej kan nu glæde os over, at man har fået en pæn p-plads og et haveanlæg at se på, vi har i mange år kikket på en urskov.

Vi kan jo håbe at det er de gamle folk fra ’Park og Vej’ der kommer til at vedligholde dette anlæg. Den underleverandør som kommunen entrerer med, kan ikke finde ud af at passe kommunens områder, fortorvet er nu halv størrelse og græsset bliver slået hver tredje uge.

Det eneste sted der er pænt, er omkring rådhuset. Dengang man havde ’Park og Vej’, så man gartnere hver dag i bybilledet, der flittigt sørgede for at vi havde noget pænt at se på.

Nu skal dette indlæg ikke udarte sig til en følgeton på 48 dele, så jeg slutter her med at ønske alle en god sommer.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *