Vedr. boldbane-hegn
debat Jeg kan godt forstå Ballerup borgeren Poul Badura og Boldklubben Lundegården, når de er bekymrede for de fodboldspillende børns sikkerhed på banerne ved Skovvej og Højagerskolen.

Boldklubben har ønsket sig højt hegn i 20 år og Poul Badura har både i 2012 og i 2015 skrevet læserbreve om dette.

Da flere borgere fortalte mig at de havde observeret dyrevildt adskillige gange i Klanparken og ved Skovvej, fik vi sidste år sat skilte op ved Højagerskolen og Nysøvang, så bilisterne kunne være ekstra opmærksomme på denne 300 meter lange strækning.

På de cirka 100 meter, hvor der i dag er det lave hegn, er der på det meste af strækningen også nogle høje træer. Jeg kan ikke se hvorfor vi ikke skulle kunne sætte højere hegn op netop her.

Lad os holde børn og fodbolde væk fra Skovvej og fortsat lade hjorte og andet dyrevildt løbe over Skovvej ved planteskolen Sitas /Klanparken som de gør i dag.

Jeg er 100 procent klar til at stemme for et hegns-projekt hvis det kommer på dagsordenen i Teknik- og Miljøudvalget hvor jeg har siddet siden januar 2014.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

3 kommentarer om “Vedr. boldbane-hegn”

  1. Kai Withøft siger:

    Angående boldbanehegn ved Lundegården.
    Det behøver ikke at være så svært. Nedlæg/flyt banen nærmest Skovvej, og overhold aftalen om, at der spilles på langs ad vejen.
    At Dennis Laursen fra BFC Lundegården henviser til et højt hegn ved golfklubben kommer ikke denne sag ved. Golfklubbens øvebane og boldklubben Hjorten’s baner ligger i Herlev kommune.

  2. Martin jensen siger:

    Nu er det en Socialdemokratisk kommune
    Så et hegn ,det er en stor beslutning .

  3. Dennis Laursen siger:

    Hr Kai Withøft.

    Nu er det sådan at klubben igennem mange har spillet på langs af Skovvej når de “store” spiller kampe og træner og ikke ud mod Skovvej som du ellers antyder, men hvis man ved bare en smule om fodbold så ville man også vide at der findes flere banestørrelser alt efter hvilken alder spillerne har, dvs at der spilles både på langs og på tværs af en 11-mands bane, så nu må du så lige svare mig på hvordan du vil vende en bane så man på intet tidspunkt kommer til at spille mod Skovvej? Og hvis du nedlægger det område som ligger tæt på Skovvej hvor skal vi så træne og spille? Ja så kunne vi flytte, men hvorhen? Det er muligt at golfklubben samt boldklubben Hjorten ligger i Herlev kommune, men det er dog stadig samme grønne kile!!!
    Men det lidt tankevækkende at der ikke tages mere hensyn til børn og unge ( man skal nok brokke sig hvis de ikke har nogen fritids tilbud så deres tid ender med hærværk osv ) men vi kunne jo selvfølgelig bare bede dem om at skifte sportsgren til golf.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *