Så har det også ramt mig!
debat Pinselørdag skulle jeg med toget 9.35 fra Høje Taastrup. Jeg er altid i god tid, for jeg går med et par krykker.

Der var mange rejsende, og der var en venlig ung mand, der spurgte, om jeg skulle have en hånd til at komme op i toget, og før jeg kunne sige pænt »nej tak« – for jeg kan klare mig selv – havde han taget min arm og skubbet mig op i armene på en ung mand, der greb mig med et »hovsa«, samtidig med at han slog låget til min taske ned.

Det gik så hurtigt, og det var først, da jeg skulle vise mit
VISA-kort, fordi jeg selv printer billetterne ud, at jeg opdagede, at min pung manglede.

Kunne jeg have glemt den hjemme? Nej, jeg gør aldrig den slags, men måske alligevel? Jeg fik da snakket mig fra det hos kontrolløren.

Da jeg om aftenen igen var hjemme, var der ingen pung noget sted i huset, så da gik det op for mig, at jeg havde været offer for et tricktyveri.

Det chokerende er, at det går så lynhurtigt, at hvis det var noget, de optrådte med, ville man blive imponeret. Nu bliver man bare ærgerlig over at være blevet bestjålet.

Jeg er ingen naiv kone, tværtimod har jeg stor tiltro til mine medmennesker og siger altid pænt tak, når jeg får en nødvendig hjælp. For fremtiden vil jeg måske i stedet hvæse af den, der tilbyder mig hjælp.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *