De mange chefer
Debat Ved borgmesteren overhovedet, hvad der foregår i kommunen?

Jesper Würtzen har nu siddet på borgmesterposten i halvandet år, og alligevel kommer det fuldstændig bag på ham, at Ballerup Kommune topper listen over antallet af chefer og cheflønninger i den kommunale administration.

På samme måde kom nøgletallene for kommunens meget høje administrationsudgifter også bag på ham, da han blev præsenteret for dem i Lorry.

Dette viser blot, at han overhovedet ikke har interesseret sig for det før nu, hvor det dukker op i valgkampen, på trods af, at vi i Venstre gang på gang har påpeget problemet, og har foreslået effektiviseringer af administrationen – effektiviseringer som han og socialdemokraterne blankt har afvist.

Det er bare ikke godt nok, hvis man vil være borgmester. Der skal forandring til!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *