Biblioteket i Skovlunde
Debat Nedskaleringen af biblioteket i Skovlunde til lokalt kulturhus er virkelig ærgerlig for Skovlunde som by.

Det var en mødeplads og socialt kontaktpunkt tidligere, hvor børn og unge hang ud, og voksne fik sig en god snak over disken – nu er det en skygge af sig selv.

På vælgermødet i samme kulturhus i onsdags var temaet oppe.

Jeg anerkender absolut det arbejde, de frivillige udfører, og som holder kulturhuset kørende. Tak for en stor og vigtig indsats!

Men vi må have byens samlingspunkt op i gear igen. Et biblioteket er mere end adgang til bøger for en by som Skovlunde.

Den kommende kommunalbestyrelse skal se på at finde midler til en opskalering af kulturhuset/ biblioteket igen, for vi har brug for et samlingssted, gode, åbne tilbud til børn og unge, positivt liv i gaderne, en mulighed for at udvikle kontakten mellem generationer og et godt fyrtårn for fremtiden i Skovlunde. Alt det som et godt bibliotek kan.

Jeg vil tage emnet op, hvis jeg bliver valgt ind.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *