I fredags var der var sol, pølser og kolde øl ved Malmparken, for der manglede ikke noget, da Søren B. Christiansen, direktør i boligselskabet Baldersbo, greb spaden og tog det første spadestik til det nye kombinerede kulturhus og supermarked ved Malmparken Station. Et par hundrede beboere fra området var mødt op for at høre mere og få sig en lille snak om det nye byggeri, der kommer til at rumme en Lidl i butik i grundplan og et stort beboerhus på 1. sal.
»Det her skal være startskuddet til, at vi får gjort noget mere for Skovlunde. Vi skal have bygget et lægehus, boliger og så skal vi få skabt noget mere liv ved Skovlunde Centret,« sagde Søren B. Christiansen. Det nye byggeri står efter planen færdigt til årsskiftet.