Høvdingedyst på Rosenlundskolen
dm_høvdingebold_6.jpg
18 hold fra 18 forskellige skoler i hele landet kæmpede om at blive danmarksmestre i høvdingebold Foto: Flemming Schiller
Skoleturnering Der blev kæmpet som gjaldt det liv og død ved finalestævnet til DM i høvdingebold i Skovlunde.

Lydnivauet og farveeksplosionen var vildere end vild i hallen på Rosenlundskolen sidste onsdag. Børn fra hele landet var samlet til den store landsfinale, hvor vinderen af DM i høvdingebold skulle findes.

GALLERI: Billeder fra finaledagen

Der blev kæmpet som gjaldt det liv og død. Og der var kæmpe støtte på sidelinjerne fra de 18 holds klassekammerater, som havde trommer, megafoner og bannere med som supplement til de farvestrålende hold-t-shirts med navne som Firestorm, The Lions, Blue Sky og The Indians.

Hårde modstandere

DM i høvdingebold er for alle landets 4. og 5. klasser, og fra start har cirka 1200 hold været med i skoleturneringen, som er arrangeret af dansk Skoleidræt.

De 1200 blev løbende barberet ned til de 18 hold, der stod klar til kamp på Rosenlundskolen i Skovlunde i sidste uge. Skolen havde som værtsskole fået et wildcard, så de selv kunne deltage. Men det stod desværre hurtigt klart, at der var en grund til, at de øvrige 17 hold var kommet så langt som til finalen. Og Rosenlundskolen endte på sidstepladsen – trods flere gode øjeblikke, hvor det var lige ved og næsten.

Helt til top kom til gengæld The Indians fra Rosendalsskolen i Hobro, der nu kan kalde sig danske skolemestre i høvdingebold.

Den ærefulde titel som ’Mest værdifulde hold’ gik til All Stars fra Alkjærskolen i Ringkøbing, som havde gjort sig godt bemærket ved at vise fair play og god holdånd hele vejen igennem, ligesom klassekammeraternes udsmykning og opbakning var imponerende.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *