Det var de helt store maskiner, der var fremme, da Vejdirektoratet for nylig skulle bakse de 15 tonstunge betonelementer, der skal udgøre den nye tunnel under Tværvej ved Kildedal Station, på plads.
GALLERI: Billeder fra tunnelbyggeriet
Tunellen bliver en del af det store supercykelstisystem og går under den nye Tværvej, der kommer til at forbinde Smørum med Frederikssundsmotorvejen.
Tunellen ligger lige syd for rundkørslen ved Kildedal Station og det er vejdirektoratet, der står for etablering af både tunnel og cirka 300 meter cykelsti – resten af strækningen tager Ballerup Kommune sig af.
15 tunnelelementer skal der til – hvert af dem vejer omkring 20 ton, så den store kran var kørt i stilling. Betonelementerne er støbt i Tyskland og derefter kørt herop, hvor det tog en dags tid at få sat dem på rad og række – klar til det videre anlægsarbejde.