Den 209 centimeter høje spiller kommer til BMS fra det amerikanske 1. division hold Cal Bears – rækken for mesterhold – og skal spille på BMS’s 1. divisons herrehold. Robert Thurman spiller center-position, og netop den position har været svær at besætte.
»Vi har gjort lidt af et scoop her. Spillere på centerpositionen er normalt meget svære at få fat på for 1. divisions hold,« siger Head Coach i BMS Tommy Nielsen.
Center-positionen er tidligere blevet spillet af Alexander Birketoft, der nu er på college i USA og af Matthew Williams, der er skadet de næste måneder.
»Vi er glade for kontraktunderskrivelsen og er overbeviste om, at Robert kan tilføre holdet den kapacitet, som mangler i øjeblikket,« siger Karsten Joensen, projektleder i BMS-is-Back.