Dele af verden er overbefolket
Debat Kære Bjarne Rasmussen. Du har helt ret: Vi skal behandle de 31 asylansøgere, vi snart skal modtage, ordentligt. De er jo kun en meget lille dråbe i havet. Men skal de være indvandrere?

For ti år siden hørte jeg Egyptens indenrigsrigsminister på flydende engelsk sige: »Vi kan ikke gøre noget for vore ung mænd. De må til Europa.«

Befolkningspresset på Europa er voldsomt. Egypten havde i 1926 14,2 millioner indbyggere, i 2007 78,9 millioner og i 2011 83,7 millioner. Så jeg forstår godt at indenrigsministeren sagde som han gjorde.

Da FN var blevet dannet i 1945 med underafdelingen WHO erkendte man, at børnedødeligheden i Afrika var meget stor.

Det var dengang almindeligt, at kvinden fødte seks-otte børn eller flere. Det var også almindeligt at to af børnene døde af infektioner eller på grund af dårlig hygiejne.
WHO gjorde et stort oplysningsarbejde ved at lære mødrene bedre hygiejne og ved at indføre brug af penicillin til infektionsbekæmpelse. Men mødrene blev ved at føde lige så mange børn som tidligere. Konsekvensen var en endnu større befolkningstilvækst.

FN’s prognose for hele Afrikas befolkning er endnu mere nedslående. I følge FN vil Afrikas befolkning vokse fra 1,1 milliarder i 2013 til 4,2 i 2100. Om blot 87 år.

Ovennævnte er blot én af de ting EU, herunder også Danmark, skal tage i betragtning og sammen med de afrikanske lande søge at løse i Afrika.

Det er ikke en menneskeret at føde flere børn, end der er plads til i et samfund. Heller ikke af religiøse grunde eller blot fordi manden kræver sin ret!

1 kommentar om “Dele af verden er overbefolket”

  1. jørgen flyr siger:

    John, du skulle tænke dig mere om inden du skriver. Gå tilbage i din egen slægts historie og du vl sikkert finde børnefamlier med 5-10 børn. Og tænk på hvis udannelse, arbejde og bolig var lige selvfølgelige for alle, tror du så folk vile sætte mange børn i verden, og leve med de problematiske udsigter verden er fuld af: Klimaforandringer, sult og nød, krige og udbytning af den 3. VERDEN.

    Du har åbenbart dit på det tørre, men skal være glad for du ikke blev født under andre vilkår. Måske du føler dig bdrevbidende, men jeg vil kalde det bare mere heldig.

Skriv et svar til jørgen flyr Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *