Ivan Dueholm udtaget til EM
IvanDueholm-copy.jpg
Hjortespring Golfklubs Ivan Dueholm ligger nummer et på DGU’s seniorrangliste 2015 og er desuden udtaget til EM i Budepest. Foto: Hjortespring Golfklub
golf Det har været en noget nær perfekt sæsonstart for Ivan Dueholm fra Hjortespring Golfklub, der har lagt sig helt i spidsen på Dansk Golf Unions seniorrangliste 2015.

Første turnering var ’SEGAF Steen Tinning Qualifying Tour’, som blev afholdt den 18. og 19. april i Dragsholm Golf Club. Her sikrede Ivan Dueholm sig en flot andenplads.

Denne placering toppede han så ved den netop afholdte anden turnering ’Senior Tour I’, der blev spiller i Himmelbjerg Golf Club 9. og 10. maj. Her vandt han turneringen med et slag ned til nummer to og igen et slag til nummer tre.

På baggrund af sine gode resultater sidste år, hvor han endte på en delt andenplads på DGU´s seniorrangliste 2014, og den flotte sæsonstart i 2015 har DGU valgt at udtage Ivan Dueholm til at repræsentere Danmark ved senior EM 2015, der afholdes senere på året i Budapest.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *