Mange familiemedlemmer og venner var mødt op i Amagerhallen for at heppe på drengene. De så Jonstrups unge talenter kæmpe flot i semifinalen mod Gladsaxe, men desværre løb Gladsaxe af med sejren i en tæt og spændende kamp.
På trods af nederlaget blev drengenes flotte indsats alligevel fejret med kage og sodavand – og skuffelsen blev heldigvis hurtigt glemt.
Nu ser drengene frem til at deltage i Hørsholm Minibasket Festival sidst i maj måned. Holdet fortsætter med at træne frem til sommerferien i Østerhøjhallen – og skulle man få lyst til at prøve at spille basket, er man altid meget velkommen, oplyser klubben.