Fire små fjer i Fugl Fønix
Eventyrteatret-Fugl-Fønix-Medvirkende-fra-Ballerup-copy.jpg
De lokale talenter fra venstre: Nicoline Ryde, Nicholas Dreyer, Ida Louise Thorsøe og Jonathan Lindinger er alle på scenen i Eventyrteatrets ’Fugl Fønix’. Foto: Eventyrteatret
Musical Fire lokale unge er udtaget til Eventyrteatrets store familiemusical ’Fugl Fønix’.

Igen i år er der flere lokale ansigter på scenen, når Eventyrteatret i efterårsferien er klar med endnu en storslået musical i Glassalen i Tivoli.

Tre unge fra Ballerup, Nicoline Ryde, Nicholas Dreyer og Jonathan Lindinger, og én fra Smørum, Ida Louise Thorsøe, kom igennem nåleøjet ved udvælgelsen, og de mødtes med de øvrige medvirkende ved den første læseprøve på Eventyrteatret i sidste uge.

De unge talenter spiller henholdsvis kosakdansere, sortbørshandlere og naturfolk i den underholdende musical ’Fugl Fønix’, som tager publikum med på en eventyrlig rejse til det gamle Rusland.

I alt er 90 børn og unge med i forestillingen, der handler om den magtbegærlige Fyrst Vladimirs jagt på Fugl Fønix og naturfolket Gnomernes kamp for at beskytte den magiske fugl.

Børnene sætter nu turbo på henover sommeren for at lære alle replikker, dansetrin og sange, så de kan være helt klar til premieren 3. oktober. Billetter kan købes via www.eventyrteatret.dk.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *