Det foregår mandag den 11. november klokken 19 og temaet i år er ’Vinter i Norden’. Der vil blive læst op af ’Isslottet’ af Tarjei Vesaas.
Efter oplæsning og kaffepause vil Anna Jonsson synge numre fra en svensk succesmusical baseret på Vilhelm Mobergs Udvandringssaga.
Skumringstid er arrangeret i samarbejde med Lokalforeningen Norden.
Der er gratis entré og tilmelding er ikke nødvendig.