I forstadsudstillingen pynter kvinder fra projektet Bydelsmødrene et multikulturelt juletræ. I udstillingen om storfyrstinde Olga bliver det russiske juletræ pyntet af formanden for Pavlovskis Balalajkaorkester, Randi Pavlovski og i legetøjsudstillingen pynter museumsfrivillige juletræ, som det så ud omkring år 1900.
Kom og få en snak med juletræspynterne. Museet byder på en kop kaffe og højtidsguf. Gratis adgang.
Ballerup Museums juleudstilling kan ses på Pederstrupgård fra den 12. november til og med den 20. december i museets åbningstid. Her kan man blandt andet blive klogere på juletræets historie og måske bliver inspireret til anderledes juletræs-pynt.
Se mere på museets hjemmeside: Ballerupmuseum.dk.