Kenneth Kristensen Berths anstændighed er ok
Debat I forrige nummer af nærværende blad kritiserede Bjarne Rasmussen Kenneth Kristensen Berths holdninger til indvandringen i Danmark og endog KZ-lejre blev nævnt.

I den verserende debat har der været ytringer om den massive indvandring til den vestlige verden, herunder Danmark.

I følge Danmarks Statistik er der nu 5,627 millioner indbyggere i Danmark, hvoraf 11,1 procent er indvandrere og efterkommere, nemlig 0,625 million.

Lad os se lidt på befolkningstallets udvikling i Danmark. I 1967 var der 4,820 mio. indbyggere og fra 1968 fødte de fødedygtige kvinder ikke så mange børn, at befolkningstallet blev opretholdt.

Det krævede nemlig, at hver fødedygtig kvinde fødte 2,1 barn.
Og i 1966 var p-pillen blevet indført i Danmark. Så befolkningstallet måtte derfor falde frem til nu.

Det er nærliggende, at kunne beregne folketallets udvikling fra 1967 til januar 2014, blot ved at trække 1967-tallet fra 2014-tallet. Det giver en befolkningsforøgelse på 0,807 millioner personer, alle indvandrere og naturaliserede efter 2. generation. De udgør altså nu 14,3 procent af befolkningen.

Konklusionen må derfor være, at de etniske danskeres antal er som i 1967.
Kenneth Kristensen Berth sagde blot, at flygtninge ikke skal være indvandrere. Danmark er ved at segne under denne byrde.

Bjarne Rasmussens sammenligning med KZ-lejre er utilstedelig men vel blot et udtryk for uvidenhed. Eller måske mangel på dannelse!


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

4 kommentarer om “Kenneth Kristensen Berths anstændighed er ok”

  1. B.Rasmussen siger:

    Hej John Kalø
    Du må vist læse mit indlæg igen…
    Venlig hilsen
    Bjarne Rasmussen

  2. jørgen flyr siger:

    I en tid hvor indvandringen til Danmark skaber stor strid og diskussion, kan det være nyttigt at vide, at Danmark tidligere var et betydeligt kraftigere udvandrerland, end det nu er et indvandrerland.

    Danskernes historie ifølge Henning Bender er, at fra midt i 1800-tallet til midt i 1900-tallet
    var Danmark et udvandringsland.400.000 danskere forlod i denne periode landet for at slå sig varigt ned i fremmede verdensdele. Det var mange ud af en samlet dansk befolkning på 2,2 millioner i 1890 og i forhold til befolkningstallet, blev udvandringen fra Danmark før 1914 kun overgået af Irland, Norge og Sverige. Antallet af fastboende danskfødte i fremmede verdensdele kulminerede omkring 1910 med ca. 250.000 hvoraf de 210.000 boedei USA og yderligere 40.000 i Canada, Sydamerika, Sydafrika, Australien og New Zealand.

    Hovedområderne for udvandringen fra Danmark 1868-1909 er derfor:
    1.Sydhavsøerne, Bornholm, Møn, Falster, Lolland, Langeland samt dele af Sydsjælland.
    2.Nordjylland, særligt omkring Aalborg, Hjørring og Thisted
    3.Sydøst Jylland, særligt områderne mellem og omkring Århus, Horsens, Kolding

    Udvandrernes erhvervsskifte fra land-til byerhverv omkring1885 skyldtes dog også en generel
    ændring af erhvervsforholdene i både Danmark og USA. Efter en langvarig landbrugskrise i
    Danmark i 1870’erne og 1880’erne, der ikke mindst skyldtes det ekspanderende kornbrug i
    USA og billige returfragter med udvandrerskibene, gav omlægningen af landbruget til eksport
    af smør og bacon stærk fremgang fra o. 1890. Det skete samtidigt med at den billige jord i USA
    fra 1890’erne begyndte at blive en mangelvare, hvorimod man kunne få vellønnede job i de
    hastigt voksende amerikanske byer. Udvandringen fra Danmark skal derfor ses som et led i
    samfundets omformning fra landbrugs-til bysamfund– både i Danmark og USA.

    En lang række af de forhold vi kender fra vore dages debat var også relevante for de danske udvandrere.

    De danske udvandrere i USA blev loyale medborgere i deres nye land, men bevarede et minde om vikingeskibe, små havfruer, vindmøller, æbleskivepander og bindingsværkshuse, men var ellers først og fremmest amerikanere. Det fik man lejlighed til at demonstrere, da en del af den yngre generation under første Verdenskrig faldt på europæiske slagmarker. Det var en krig Danmark ikke deltog i, men som betød at genforeningen med Sønderjylland kunne gennemføres i 1920. En sag som ikke mindst dansk-amerikanske pressionsgrupper i USA havde arbejdet
    aktivt for. I vore dage har efterkommerne efter disse danske udvandrere et stort behov for at dyrke deres oprindelige rødder uden at blive mindre amerikanske af den grund.
    Under alle omstændigheder er der 1,4 million amerikanere der ved folketællingen år 2000 var så bevidste om deres etniske baggrund, at de anførte Danmark som den primære.

  3. jørgen flyr siger:

    Det meddeles, at den svenske regering har besluttet at landsætte troppestyrker langs Strandvejen og i Nordsjælland for at stoppe tilstrømningen af danske jøder ved at ødelægge fiskeskippernes både, så de ikke kan benyttes til menneskesmugling. Samtidig lover den svenske regering at sørge for at opsnappe fiskeskippernes økonomiske aktiver.
    *
    Nåe nej.
    Sådan var det jo ikke.
    Det er EU, der med fuld enighed mellem samtlige medlemslande, inklusive Danmark, har besluttet at trænge ind på libysk territorium og indsætte troppestyrker for at destruere bådene og ekspropriere menneskesmuglernes økonomiske aktiver.
    Og det er jo noget HELT andet.

  4. Mette Hedegaard siger:

    John, du går automatisk ud fra, at alle 800.000 som du regner dig frem til er af anden etnisk oprindelse (eller ikke flere-generationers danskere) er en byrde for samfundet. Men sådan er det altså ikke!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *