En hel dag i teatrets tegn
Teater Lørdag den 9. november vil der i Skovlunde Kulturhus foregå en masse forskellige aktiviteter, der har med teater at gøre.

Klokken 11-11.45 startes der med forestillingen Zebra-ze-ze, hvor børn fra 3-8 år inviteres op på scenen til den samba-glade zebra for at blive klædt ud og lege sig ind i historien.

Klokken 14 vil Skovlunde Byteaters ungegruppe arrangere workshop for børn og unge i alderen 10-18 år, hvor de kan fornemme, om teater vil være noget for dem.

Gratis billetter til de to arrangementer kan afhentes i kulturhuset.

Klokken 19 vil Lisbeth Dahl, revykunstner og skuespiller, i et par timer fortælle om sit private og professionelle liv. Hun giver ud fra sin livsvisdom nyt mod og livskraft fra sig.

Billetter kan købes i Kulturhuset eller på www.bib.Ballerup.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *