V: Sund frugt – og børnene ud i skoven
venstre-sund-frugt.jpg
Venstres kandidater deler æbler ud ved kommunens folkeskoler.
KV13 Tilpasning af den kommunale administration skal blandt andet resultere i sundere børn i Ballerup - og lavere skatter. Siger Venstre.

Skolebørnene skal have sund frugt hver dag, og Ballerups forældre skal igen have mulighed for at vælge skovbørnehaverne til.

I hvert fald hvis det står til Venstre.

Får partiet magt, som det har agt, vil man straks indføre frugtordning i folkeskolen, og man vil genindføre skovbørnehaverne.

Om frugt i skolen siger Venstres borgmesterkandidat, Kåre Harder Olesen:

»Børnene har brug for et ekstra energitilskud midt på formiddagen og her er et æble, en banan eller en appelsin det helt rigtige,« siger han og fortsætter:

»Vi skal være proaktive for at få sundere og mere glade børn, som er parate til mere læring. Undersøgelser viser, at børnene med fyldte energidepoter er roligere, mere koncentrerede, trives bedre og lærer mere. Det giver ikke kun sundere og gladere børn – men også bedre forhold for lærerne.«

Skovbørnehave

Venstre ønsker flere valgmuligheder for borgerne i Ballerup. Før i tiden var der tilbud om en skovbørnehave, men den har socialdemokraterne nedlagt, siger Venstres borgmesterkandidat:

»Vi mener, at en skovbørnehave er et godt tilbud til mange børn, som har brug for frisk luft og behov for at brænde en masse krudt af. Derfor ønsker vi, at Ballerup Kommune igen skal kunne tilbyde børnefamilier en skovbørnehave,« siger han og slutter:

»Et kryds ved Venstre er et kryds ved en effektiv kommune, hvor valgfrihed er en grundlæggende værdi – også for vores børn.«

Finansieringen af disse budgetudvidelse skal komme ved, at konkurrenceudsættelse hæves – og at administrationen på rådhuset effektiviseres og tilpasses.

Ifølge Venstre – der henholder sig til analyser fra Dansk Industri – er der i Ballerup potentiale for at spare mindst 35 mio. kroner ved at effektivisere administrationen.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *