Facts om Skovlunde
Debat Til Peder Axø. I 1937 købte mine forældre en bungalow i Skovlunde Villaby, der lå på ’den anden side af jernbanen’, som man sagde i Gammel Skovlunde.

Villabyen lå mellem Frederikssundsvej og jernbanen, fra Torvevej og op til Dagmarvej.
Det var helårsbebyggelse og sommerhuse – aldeles ikke kolonihaveområde.

Det var med store grunde og et fænomen som Jyttevej fandtes ikke. Der var gartnerier, som jordbær-Jensen på hjørnet af Torvevej og Agnetevej, og Karse-Nielsen på Marievej eller gartner Olson for enden af Marievej, ellers var det almindelig bebyggelse.

På den anden side af Torvevej var det marker fra Frederikssundvej og hen til skolen, dog blev der bygget to villaer midtvejs og lige før banen lå stationsforstanderens hus og have. Selve stationen lå på den anden side af banen, indtil broen blev bygget (færdig i april 1940) derfra og ned til Gammel-Skovlunde var der marker. På villabysiden af Torvevej ned mod Gammel-Skovlunde lå kun en villa og ellers var det også blot marker der.

Vejene i villabyen, Annavej, Agnetevej, Marievej og Carolinevej, Johannevej og Dagmarvej udgjorde området med de for den tid normale villaveje – ikke kolonihavestier, men villavejene er jo ikke bredere end den slags nu engang er.

Så din snak om kolonihaver indtil midt i halvtredserne er faktisk forkert.

Prøv om du kan få et maleri af Ib Spang Olsen at se, det viser bl.a. jernbaneoverskæringen og stationen set ned mod Gammel Skovlunde, hvor Torvevej dengang gik direkte dertil. Nu hedder den Bybuen.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *