Ballerup blev lidt lettere
affaldsindsamling.jpg
Skrald Affaldsindsamlingen den 19. april blev en succesfuld dag, hvor der blev hygget, snakket og ikke mindst samlet en masse affald ind.

Omkring 20 Ballerup-borgere havde taget nogle timer ud af søndags-kalenderen og gik en tur med skraldeposerne for at fjerne affald fra gader og stræder. Samtidig var vejret flot, hvilket gjorde det til en ekstra god oplevelse.

Indsatsen gav resultat. Der blev indsamlet ikke mindre end fire ton affald og et ton metalskrot, hvilket imponerer folkene bag den landsdækkende kampagne. I alt var der gang i 800 indsamlinger over hele landet og i ugen op til affaldsdagen havde 90.000 børn og unge samlet affald op sammen med skolerne, børnehaver og dagplejer.

Så man kan roligt sige, at Ballerup blev lidt lettere denne søndag.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *