Så skal tøjet afleveres
Smid-tøjet-copy.jpg
Borgmester Jesper Würtzen fik overrakt en tom affaldssæk af Røde Kors foran rådhuset. Nu skal der samles brugt tøj ind. Foto: Privatfoto
indsamling Den landsdækkende Røde Kors-kampagne 'Smid Tøjet', hvor brugt tøj bliver forvandlet til penge, der kan hjælpe fattige i ind- og udland, gik i gang i den forgangne uge.

Og en af de første Ballerup-borgere, der fik en affaldssæk udleveret var borgmester Jesper Würtzen, som fik overrakt en affaldssæk foran rådhuset onsdag eftermiddag.

Det var aktivitetsledere i genbrugsbutikken Nanna Liljeroth, Inger Wiemann og Hans Peter Hansen, der overrakte den tomme sæk til borgmesteren.

Meningen er dog ikke, at den skal forblive tom. Borgmesteren vil nemlig gå i front for hele rådhuspersonalet og i hele ugen op til kulminationen på indsamlingen den 9. maj, kan rådhuspersonalet hente gratis affaldssække i rådhusets foyer og samme sted bliver der samlet til bunke af det aflagte tøj.

Der skulle efter sigende været et par af borgmesterens gamle trøjer, der kunne trænge til at blive afleveret – forlyder det fra fruen. Så har man gammelt tøj, der alligevel bare ligge og samler støv og fylder på hylder, smid det i en affaldssæk og giv det til Røde Kors. Så bliver det til nødhjælp.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *