Populær skolegård bliver grøn
parkskolen_2.jpg
Nu er der parkeringsplads i skolegården, men snart bliver Parkskolens gård omdannet til en grøn by-oase. Foto: Foto: Flemming Schiller.
Parkskolens gård bliver nu omdannet til et kulturelt mødested. Bilerne henvises til andre pladser.

Snart bliver Ballerup en grøn plet rigere. Gården i Parkskolen, der nu primært fungere som p-plads for de mange brugere af skolens aftenaktivteter, skal nu omdannes til en grøn oase, hvor der skal være plads til hygge, koncerter og andre kreative sysler.

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at skolegården, der er omkranset af de klassiske skolebygninger, skal være et kulturelt mødested. Første skridt i omdannelse af gården er i gang og det betyder, at man nu ikke længere kan parkere i gården. Det betyder, at bilerne henvises til p-pladserne på Parkvej 10 eller på rådhusets parkeringsplads.

Der vil desuden være mulighed for at parkere langs Gl. Rådhusvej på visse strækninger. Her vil skilte blive stillet op.

Et nyt mødested

»Det er et velfungerende rum, der kan rumme en grøn oase til en lang række aktiviteter. Derfor vil vi nu gøre gården til et mødested for byens borgere,« siger Kathrine Bierberg Larsen, projektkoordinator i Ballerup Kommune. Hun pointerer, at der i aftentimerne vil være godt med p-pladser til de mange brugere af Parkskolens aktivikteter, men at man løbende vil evaluere behovet.

Selve projektet skal etableres i to tempi. Nu bliver gården lukket og omdannet til et grønt byrum. Til efteråret begynder selve ombygningen af gården, der vil betyde siddepladser, scene og mulighed for,at både afholde koncerter og vise film.

»Målet er, at få et nyt og spændende byrum, der kan trække liv til den del af byen,« siger Kathrine Bierberg Larsen.

Hvis man vil se mere om, hvordan gården kommer til at se ud, kan man komme til Åben Musikskole den 22. maj klokken 15-21, hvor planerne vil blive lagt mere detaljeret frem.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *