»Musik er mit kald«
caroline_ude_1.jpg
Karoline Ude er blevet et upcoming navn på musikscenen i Ballerup og omegn. Ny single ude og en mere på vej. Hun elsker sin musik, som egentlig kom til hende tilfældigt og som siden har været en uadskillelig del af hendes liv. Foto: Foto: Flemming Schiller.
Musik Det var næsten magisk, da single-debuterende Karoline Ude fra Ballerup for første gang fandt ud af, at hun skulle være musiker. Vi mødte hende til en snak om musik, ambitioner og om at være genert som musiker.

Døren går op til den flotte villa på bakketoppen med udsigt over skoven. I døren står en meget nysgerrig hund og en afslappet klædt Karoline Ude med ringe i øret og næsen, et lille smil og et fast blik. Her i forældrenes hus bor den snart 20-årige musiker, når hun ikke optræder på de små scener til forskellige musikarrangementer i Ballerup og omegn.

Hun har netop udsendt sin nye single og er ved at skabe sig et navn på musikscenen. Hun er blevet kendt for sin meget udtryksfulde, nogle vil måske sige dramatiske stil, der har en både melankolsk og mørk side over sig.

Men som vi sidder her i haven, bag det blomstrende kirsebærtræ, hvor solen skinner og alt er ren Ballerup forstads idyl, er det svært at se hvor dramaet og mørket i Karolines musik kommer fra. Og så alligevel ikke. For bag det imødekommede smil og den afslappede attitude er der også en introvert side og en generthed der skinner igennem. For der var ikke noget for bare få år siden, der tydede på, at Karoline Ude skulle være musiker og give den gas på scenen foran publikum.

Ramt af magi

»Jeg gik på Hareskovens Lilleskole, hvor der var meget musik og kreativitet. Det var sådan ret hippie-agtigt og jeg havde egentlig ikke nogen specielle musikalske ambitioner. Men som 14-15 årig skulle jeg have en lille rolle i et teaterstykke og sammen med en veninde insisterede jeg på, at vi kun ville medvirke, hvis vi kunne spille et nummer med Katie Melua (britisk-georgisk singer-songwriter, red). Det fik vi lov til og der på scenen, i det nummer, skete der noget magisk. Det var virkelig magisk og der vidste jeg, at jeg skule være musiker,« fortæller Karoline Ude. Hun understreger samtidig, at hun stod sidst i køen til roller i teaterstykket, for hun var bestemtikke sådan en som sagde ’vælg mig’, ’vælg mig’.

Hun lægger ikke skjul på, at hun er genert af natur og det afspejler sig også i hendes væsen. Sød, smilende og imødekommende, men også fåmælt. Nogle ville måske bruge ordet ’mystisk’.

Alligevel har hun nu fundet sin hylde og 4-5 år efter den magiske oplevelse på Lilleskolens scene er hun ikke i tvivl om sit mål i livet. Ordene skal bruges på scenen, hvor hun, sin generthed til trods, føler sig hjemme.

Udtryk frem for teknik

»Jeg vil lave musik. Det er mit kald. Jeg tænker musik hele tiden. Det er ikke sådan, at jeg øver hele tiden, for jeg tror mere på udtryk end på teknik. Men det kommer over mig lige pludselig og så må jeg skrive musik. Det kan ikke være anderledes. Musik er det, jeg kan og det er min drøm,« siger Karoline Ude. Hun blev student i sommer og har søgt ind på Det Rytmiske Musikkonservatorium, men indtil videre uden held. Det tager hun ganske stille og roligt.

»Jeg vil allerhelst ud at spille. Det er der, jeg udtrykker mig bedst. Selvfølgelig øver jeg mig, så jeg kan blive bedre, men jeg er ikke sådan en, der sidder i tre timer om dagen og terper skalaer.

Det handler for mig mest om at udtrykke mig med min stemme, så skal det andet nok komme,« siger Karoline Ude, der netop er blevet rost for sit specielle udtryk og for sin vokal, der har noget eksplosivt og dystert over sig.

Når hun ikke spiller musik lytter hun til meget forskellig musik. Det er 60’er rock og i det hele taget musik, hvor der er noget på hjerte. Karoline har noget på hjerte med sin musik, men det er ikke sikkert, hvad det er. Derfor har hun også en meget ligetil indgang til sit musikerliv. Hun er begyndt at tjene lidt penge på at optræde, men det er nødvendigt for hende at arbejde ved siden af. Det er ligemeget hvad hun laver. Bare hun kan spille musik.

Ingen plan B

»Jeg er ligeglad med penge. Jeg ved godt det lyder sådan lidt hippie-agtigt, men for mig er der ingen plan B. Det skal handle om musik og så må jeg tjene til dagen og vejen, indtil jeg kan leve af min musik. For det er selvfølgelig mit mål. Ikke noget med store biler og dyre huse, bare at kunne leve af min passion, det er mit eneste mål. Og det vil jeg arbejde for,« siger Karoline Ude, der ikke kommer fra nogen musikerfamilie og som bare fandt sit kald i livet ved et tilfælde.

Udover at synge spiller Karoline også guitar, klaver og saxofon og lever for musikken. Men der er endnu et mål. I juni flytter hun fra den trygge rede i Ballerup til en delelejlighed på Østerbro i København. Det glæder hun sig til.

»Det bliver fedt. Det har været dejligt at være her, men nu skal jeg tæt på byen, hvor der er masser af spillesteder og liv. Og så er jeg nødt til at finde et job, der kan betale huslejen. Men ellers tror jeg, at det bliver en fordel for mine musikalske mål,« siger Karoline Ude og smiler. Det der uudgrundelige smil.

Det leder mig til det sidste spørgsmål. Hvorfor er hendes musik så dyster?

»Jeg ved det ikke, det er bare sådan jeg udtrykker mig. Jeg er jo en meget introvert person og alle har vel en dyster side. Det er bare mit udtryk, som jeg elsker at vise på en scene,« siger Karoline Ude, der i øvrigt har planer om en ny single indenfor den kommende tid og som ellers ser frem til at flytte til byen og dyrke det kald, som kom til hende næsten som en åbenbaring og aldrig har sluppet taget i hende – heldigvis.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *