Det var professionelt tilrettelagt med mange appetizers til børn og unge, der deltog, vand, frugt, løbetrøjer mv. Der var en dejlig varm og opbakkende stemning til udøverne. Bagefter var der flotte præmier fra Skovlundecentrets forretningsindehavere.
Vores løbegruppe vendte svedige hjem med glæde og lyst til mere løb.
Jeg tænker, at et sådant arrangement også giver en anden vigtig ting til livet i Skovlunde, nemlig en sjælden mulighed for samvær og etablering af fællesskabsfølelse og samhørighed. Noget som jeg mener er vigtigt for at binde borgerne sammen omkring positive oplevelser i denne bydel. Nu har jeg lige været til borgermøde omkring udbygningen af Skovlunde frem til en by med bykerne og byliv, så vil jeg bare håbe, at fællesskabsdelen tænkes med ind, så vi får nogle mødesteder i Skovlunde, hvor børn, unge og voksne kan mødes og dele gode oplevelser i denne noget ramponerede bydel.