Studehandel om bus
Debat Ved en studehandel plejer også tilskuerne at få noget ud af det, når et dyr skifter ejer.

Det fik tilskuerne (passagerne på busrute 145) imidlertid ikke. da Herlev og Ballerup kommuner lagde arm om den fremtidige ruteføring. Og helt usandsynligt fik heller ingen af de to forhandlingsparter noget fornuftigt ud af handelen.

Her skal ikke tærskes langhalm på noget, som næppe bliver lavet om, selv om der i aftalen står, at man vil tage linjeføringen op til nærmere vurdering til december. Men man kunne måske bruge tænkepausen til at overveje det hensigtsmæssige i, at trafikplanlægning foregår mellem kun to kommuner, mens trafikken tit bevæger sig på tværs af flere kommunegrænser. De gennemkørende S- busser løser ikke hele problemet.

Den nye linjeføring vil utvivlsomt være endnu en belastning for de eksisterende mindre butikscentre. Noget vil dø på begge sider af kommunegrænsen, hvis planlæggerne ikke besinder sig. Det er muligt, at Skovlunde vil have mest ud af en tilbageføring til den gamle rute.

Bydelen præges af mange gamle borgere, som ikke har bil og efterhånden føler sig usikre på en cykel med en fyldt indkøbskurv.

Helt naturligt ville det være, at fx alle køreplaner inden for det store hovedstadsområde blev koordineret under hensyntagen til, at trafikken bevæger sig på kryds og tværs af i den forbindelse underordnede kommunegrænser.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *