Om affaldsdagen
Debat Dejlig dag, sludren med naboer, genboer, gå-tur-veninder.

Dagens høst, kabelstykke, en næsten Margrethe skål, flasker, dåser, papir papir papir, plastik, flamingo, is- og slikpapir/plastik, tomme cigaretpakker og massevis af skodder m filter, flest under affaldsspande v/busstoppesteder.

Tænkte, det er rygere, der smider deres skodder fordi, de ikke giiider bruge affaldsspanden.
Men nej, var der een af mine medsamlere der sagde:

Det er den person, der tømmer spandene (som åbnes i bunden), der ikke tager sig tid til liige at tage det med, der er faldet på jorden.

Det er jeg sikker på at Per Mortensen S og Helle Hardø Tiedemann S, begge medlem af kommunalbestyrelsen, går videre med. På forhånd tak, til Jer.

Men på højre side af busskuret, var der 42 skodder, (vi er nogen der tæller næsten alt) måske en bilist, der lige skulle tømme bilens askebæger?

I den mere klamme ende, var et brugt trusseindlæg, en af »gevinsterne«, i indsamlingen, men tilbage til skodderne.

Minder kom frem, det er næsten terapi, at gå og samle affald/skodder.

I min barndom samlede vi unger skodder, i bivognen på Linie 13, sporvognen hvis endestation lå på hjørnet af Ålekistevej og Jyllingevej i Vanløse.

Når vi kom hjem sad vi unger og nuldrede skodderne, vi lærte at rulle smøger, både med og uden måtte og i en såkaldt metalmaskine.

Måske var det på grund rygningen af disse rullede smøger, vores far kun blev 55 år.
Ja det står jo hen i det uvisse, men sundt var det garanteret ikke.

Tænk et skriv, der kan komme ud af at samle affald.

Tak til alle der var ude at samle ind.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *