Den daglige ledelse foregår på institutionerne
Debat Kære Jonna Gram-Pedersen.

Du skrev i sidste uges avis til mig om en episode, hvor du har set et barn sidde i en institution uden jakke en kølig morgen, da barnet, ifølge en pædagog, skulle lære at bestemme og foretage valg forud for skolestart. Du spørger, om det er kommunens pædagogik? Jeg har svært ved at kommentere på den konkrete episode om jakken, da jeg ikke kender den i detaljer.

Som kommune har vi vedtaget nogle overordnede mål og principper, men den daglige ledelse og hverdag tilrettelægges på institutionerne. Her er det bestyrelse, ledelse og personale som udstikker og udmønter de konkrete rammer i hverdagen – i samarbejde med forældre og børn i det omfang disse er modne nok til det.

Det er derfor ikke muligt for mig at have overblik over, hvad der bliver besluttet på de forskellige institutioner. Jeg vil foreslå, at du eller dit barnebarns forældre retter henvendelse til institutionens personale eller leder og spørger til en forklaring på det konkrete forløb

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *