Indenfor de første 30 minutter kom BSF bagud med to mål på to fejl af hjemmeholdet, der ellers dominerede og sad på hele spillet. Sådan fortsatte det, men inden pausen kom Taastrup FC alligevel foran med et mål mere.
I 2. halvleg blev det også til 0-4, inden Taastrup FC fik en mand vist ud. Også BSF blev en mand færre på banen, da anfører Mads Thomsen fik to gule kort. En på alle måder skidt dag for de rødklædte.
Trods et hav af chancer og det faktum, at BSF sad fuldstændig på spillet, så lykkedes det på uforklarlig vis ikke at score. Skarpheden var simpelthen på ingen tænkelig måde til stede hverken i eget eller modstanderens felt.
Med nederlaget er BSF nu igen under nedrykningsstregen, men dog med samme antal point som det første hold på den rigtige side af stregen.
Der skal nu arbejdes godt både på banen og mentalt inden den vigtige kamp mod Vanløse på udebane lørdag. Vanløse er ligesom BSF en del af nedrykningskampen.