Hjælp, servicebussen kommer
Debat Pigekvarteret (på grund af navnene) i Skovlunde, er fra gammel tid et kolonihave område, der er gjort til et villakvarter fra starten af 50érne.

Vejnettet stammer ca. også fra den tid. Det gør også de mål på vejbanerne. Dengang varbilerne mindre og færre, det samme var lastbilerne. Grund- og trafiklovgivningen var også anderledes.

Nu er der en anden lovgivning, men det har ikke ændret på vejene i området.
Bilerne og lastbilerne er blevet større og der er blevet flere af dem. Samtidig er ikke alle grundejere fulgt med tiden og lovgivningen, da nogle stadigvæk lader deres egne biler stå på vejen, selvom de har pligt til at sørge for, at de holder på bilejerens villagrund.

Det vil selvfølgelig hjælpe noget på pladsen på vejene i pigekvarteret, men, og her kommer der et stort men, vejene er ikke beregnet på at store lastbiler eller BUSSER kører ned af disse meget små veje, det slider hårdt på vejbanen.

Kommunen har bestemt, at sende service bus 834 ned af de mindste veje i området for, at tækkes ældre borgere i området.

Bussen sendes ned af Agnetevej- Annavej og op ad Dagmarvej. Disse veje er nogle af de smalleste veje i området, med en vejbredde på max. 5m. Det gør, at bare 2 biler holder på hver side af vejen, kan bussen ikke komme forbi. Ifølge trafikloven skal der være min. 5m plads mellem bilerne, samt at bilerne ikke må holde lige over for hinanden.

Det er meget svært på disse smalle veje og så kan det da godt være lovgivningen mener, at så skal vi bare rette ind, men her mener jeg, at vi som bor her, må komme i første række, så må lovgivningen og kommunens ønsker om service komme i anden række og når kommunen er så tåbelig, at sende almindelige bybusser ned gennem disse smalle veje, uden at se på forholdene først, men det har man jo ikke for vane.

Man har løst noget af problemet ved at tillade, at billisterne kan holde på noget af fortovet, men det har bare gjort det værre for de gående, da mange nu betragter hele fortovet som parkeringsplads. Men selv det, er ikke altid nok.

Jeg vil foreslå, at man omlægger bussen til, at holde ved busholdepladsen på Frederikssundsvej ud for Ingevej, næste stop, stadigvæk på Frederikssundsvej, lige efter Dagmarvej eller gangstien og sidste stop på stationsholdepladsen. Så behøver bussen slet ikke at komme ind i området, det er oveni købet billigt, der skal kun etableres 1 busholdeplads.

De fleste, efter min observation, står af ved stationen og går gennem tunnelen til trafikpladsen og de enkelte som står af ved Dagmar/ Marievej, går alligevel ned mod Ingevej, altså dem jeg har set og jeg går tit tur med min hund på de tidspunkter bussen kører, så selv de vil blive bedre stillet.

Kære byråd, lad nu vær med at være stivnakket og lad os slippe for den bus gennem vores kvarter, vi er mange der synes det er tåbeligt med den bus, et fåtal der har glæde af den, mange der er generet af den.

Ellers må kommunen ind og gøre vejene bredere, men det koster penge.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *