Trafikken gennem Ejbyvej i Gl. Skovlunde
Debat  Tak til Jørgen E Olsen for et hurtigt svar. Jeg kender desværre ikke hele historien om forløbet, der førte frem til at Lystoften blev lukket (tidligere Bybjergvej).

At en enkelt fartmåling og borgermøder kunne føre frem til lukningen, på trods af at beboerne på parallelvejene rasede, er en særlig form for demokrati, som jeg ikke umiddelbart kender.

Rygter har nu deres eget liv og deres substans er gætværk, kun fantasien sætter her grænsen.
Hvis vi ikke skal tabe fokus, så er problemet, at man leder lokaltrafikken, som i dag 30 år efter lukningen af Lystoften er betydelig, ned gennem en lille vej uden fortov, hvor gående, cyklister og biler blandes i en farlig cocktail, medens man stadig fastholder beslutninger, der er 30 år gamle, og hvor trafikmængden var betragteligt mindre.

Jeg håber, at man i fornyelsen af Skovlunde midt og syd ser op, ryster posen og finder nogle løsninger, der hviler på grundige analyser af de nuværende forhold, og får kreeret løsninger der gør det godt og sikkert at færdes overalt.

Det skal nok være løsninger der er udtænkt af fagfolk og ikke sure naboer der kun ”meler deres egen kage”.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *