To hjul på fortovet er tilladt
Debat I et læserbrev i Ballerup Bladet spørger Jørgen Glerup til, hvor man må parkere med to hjul på fortovet i kommunen.

En lovændring i Folketinget medførte ganske rigtigt, at det som udgangspunkt blev ulovligt at parkere med to hjul på fortovet. Men det valgte man i Ballerup Kommune – som i en række andre kommuner – at lave om på.

I den nye bekendtgørelse om standsning og parkering i Ballerup Kommune blev det pr. 1. september 2014 igen lovligt i bymæssigt område at standse eller parkere delvis på fortov med højst to hjul på fortovet – såfremt det ikke er til fare eller ulempe for færdslen på fortovet.

Den nye bekendtgørelse blev i forbindelse med vedtagelsen omtalt i både Ballerup Bladet og på kommunens hjemmeside. Den fulde ordlyd af bekendtgørelsen samt øvrige informationer om parkering i Ballerup Kommune kan også læses på ballerup.dk/parkeringsordninger.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *