LSF-dukkert mod Dalum
lsf-kamp.jpg
Trods fight og boldbesiddelse, så endte det med LSF-nederlag til Dalum i weekenden. Foto: Privatfoto
Fodbold Ledøje-Smørum Fodbold tog i weekenden imod Dalum og selvom man kendte en del til holdet inden opgøret, så blev det en noget skuffende kamp på Smørum park.

Smørum-holdet kom godt fra start og fik chancer i begyndelsen af kampen, men det blev ikke til noget og i stedet slog Dalum til i det 10 minut efter en personlig fejl i LSF-forsvaret. Men kun få minutter senere stod det 1-1, da Christian Steen Jensen fik bolden serveret fra højre side og kunne hamre bolden i målet. Så regnede alle med, at det kunne blive 1-1 ved pausen, men

Dalum ville det anderledes. Efter endnu en personlig fejl og misforståelse i LSF-forsvaret kunne bolden passere uhindret gennem forsvaret og hen til en Dalum-spiller, som sagde tak for den gratis chance og sendte bolden i kassen.

Anden halvleg blev ikke meget bedre og efter få minutter slukkede Dalum lyset, da der blev kombineret godt foran mål og en Dalum-spiller stod helt fri og sendte bolden ind i LSF-målet. 3-1 var for stor en mundfuld af overvinde og trods en stor LSF-chance i de sidste minutter, så blev det ikke til mere. En kamp, der nu skal lægges i bagagen og der skal fokuseres på den svære kamp på søndag mod Marstal på Ærø.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *