Økologi er åbenbart ikke SÅ vigtig?!
Debat Kære Kåre Harder Olesen.Jeg kan forstå på dine udtalelser i Ballerup Bladet vedrørende økologi, at du ikke mener, at økologi er særlig vigtig. Du siger, at det er ikke så vigtigt, at skolefrugten er økologisk, men at du lægger mere vægt på at den er sund.

Jeg kan godt se, at du mener der er en økonomisk grund til at levere sprøjtet frugt til børnene i skolen. (Og må jo antage at du mener at frugt med blandt andet pesticidrester er sunde).
Jeg har læst og genlæst dine udtalelser, og jeg kan ingen steder se, at du mener at økologi har nogen betydning overhovedet.

Tværtimod kan jeg se, at du ikke mener, at der skal være en konkret målsætning for økologiprocenten i Ballerup.

Jeg bliver derfor nødt til at spørge: Hvorfor er du næstformand for Grantoftegaard?

Kunne man ikke forvente, at en kommunalpolitiker der smykker sig med titlen som næstformand for en af landets største økologiske gårde – og kronjuvelen i Ballerups grønne profil – ville være fortaler for, at kommunens børn burde have økologisk frugt?


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

1 kommentar om “Økologi er åbenbart ikke SÅ vigtig?!”

  1. Aage Christensen siger:

    Nu er økologiske æbler og frugt vist et vidt begreb. Udenlandske frugter, det gælder også æbler må godt blive sprøjtet med kemikalier der er forbudt herhjemme. Hvert enkelt land bestemmer selv hvad der er økologisk . Hvis en varer er godkendt som økologisk der hvor den kommer fra, så er den også økologisk her, selvom den er sprøjtet med kemikalier som er forbudt her i landet, blandt andet med Kobber. Der er vel heller ikke meget økologi i at transportere frugt, over 1000 km. Æbler. Der må blandt andet sprøjtes med kobber ifølge EU’s regler og det bliver de også.
    I Danmark er det forbudt at sprøjte økologiske og konventionel frugt og grønt, med den slags . Vi har også andre og strengere regler for svinkød, honning og høns end andre lande.
    Tjener kommunen penge på det, kan se at EU betaler 2 kr, i tilskud pr æble. I en forretning koster
    ikke økologiske æbler 2 kr. Nej jeg køber hellere danske æbler en udenlandske økologiske.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *