Svar til Thomas Fogh med flere om skolefrugt
Debat Der har på det sidste været en del debat om økologi i Ballerup Bladet, herunder også om frugten til børn i skolerne burde være økologisk.

Der er fremsat meninger om, at økologisk frugt er sundere end ikke økologisk frugt, og også om det modsatte. Indtil der eventuelt er evidens for det modsatte, vil jeg tilslutte mig, at økologisk frugt er det sundeste, og vil efter bedste evne agere i forhold til det.

I den politiske aftale for budget 2015 omtales specifikt, at det skal undersøges, om det er muligt at levere et stykke økologisk frugt dagligt til alle børn i skolen. Om det er muligt afhænger af mere end blot økonomi.

Da vi indførte frugten ved årsskiftet kunne leverandøren ikke garantere, at den økologiske frugt kunne holde sig. Der skal dagligt bruges cirka 5000 stykker frugt. Det leveres to gange om ugen, med én levering på 15.000 stykker frugt og én levering på 10.000 stykker frugt, pakket i kasser til hver klasse, så det kunne hurtigt blive ret ubehageligt, hvis frugten ikke kunne holde sig frisk.

Siden januar har leverandøren, der også leverer frugt til mange andre kommuner, lavet forsøg i mindre skala med at levere økologisk frugt, og kan ud fra de erfaringer nu levere økologisk frugt, der kan holde sig frisk, til alle eleverne i Ballerup Kommune.

Det ser ud til, at økonomien, med EU-tilskuddet på to kroner per frugt, nogenlunde kan række til, at al frugten til skolerne er økologisk, så vi vil så hurtigt som muligt skifte til økologisk frugt.

Hvornår det bliver, afhænger af leverandøren, måske bliver det først fra næste skoleår.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *