Skoleledelserne skal tage ansvar
Debat Den 7. april 2015 bliver de nye distriktsskoleledere præsenteret i en ceremoni på Parkskolen.

Det bliver rigtig spændende! Disse får et større ansvar end nogen skoleleder tidligere har haft i Ballerup Kommune, og det forpligter.

En af hovedpointerne i folkeskolereformen er, at skolelederne skal lede mere og bedre. Det er også det væsentligste element i den nye skolestruktur som træder i kraft efter sommerferien.

En mere synlig ledelse. En mere tydelig ledelse. En ledelse der går forrest. En ledelse der tager ansvar. Og særligt det sidste er afgørende for Det Konservative Folkeparti.

Jeg vil se, høre, opleve at de nye ledelser på vores skoler, med distriktsskolelederen i front, tager ansvar. Tager ansvar for den faglige del. Tager ansvar for den organisatoriske del. Tager ansvar for at sætte retningen i samarbejde med deres lederteam og vores lærere.

Der skal være konsekvens i tanke og handling. Hos mig er det eneste værre end manglende ledelse, en svag ledelse. For reelt er det det samme. Skal respekten for vores skoler som samfundsbærende institution og autoritet tilbage, så kræver det at ledelsen viser, at de kan tage det ansvar.

De skal vise, at vores skoler ikke er et værested, men derimod et lærested. De skal vise, at de står bag lærerne, når disse træffer svære beslutninger. De skal vise, at de ikke står til fals når en af disse beslutninger får gejlet en forældregruppe op. Det er her, de skal vise det sande ansvar.

Det er det jeg forventer, og det er det jeg ser som et af de absolut vigtigste succeskriterier for deres virke. Nu skal vi se det i praksis, og det ser jeg frem til.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

3 kommentarer om “Skoleledelserne skal tage ansvar”

  1. jørgen flyr siger:

    Skolelederne skal vel også tage ansvar for alle politikkernes indgreb og tåbeligheder

  2. Karsten Kriegel siger:

    Ja, naturligvis.

    Skolelederne skal naturligvis udføre de beslutninger, som træffes politisk.

  3. jørgen flyr siger:

    Naturligvis, skal politikkerne tage ansvar for egne beslutninger. De Konservative vil ikke selv tage ansvar, men vil give skolelederne ansvaret for forringelserne på skoleområdet, på indgrebet i lærernes arbejdstidsregler o.s.v. Så hvis de konservative ikke vil tage ansvar, hvad skal vi så bruge dem til – de har overflødiggjort sig selv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *